Gode råd om boliglån

 
31-07-2011
Lån

Her er en række gode råd om boliglån.

Find relevant materiale
Når du skal til møde med din bankrådgiver, så medbring alt det som er relevant, lønsedler, årsopgørelse fra skat, budget over alle faste udgifter, oplysninger om restgæld uden for banken, dokumentation for evt. opsparing andre steder og andet der kan belyse din økonomi. Fortæl alt omkring din økonomi. Det er en dårlig ide at skjule noget.

Spare muligheder
Forbered hvilke steder du kan spare noget. Gør op med dig selv, hvor mange penge du skal have til mad, tøj, gaver, ferie, fornøjelser osv. Sørg for at være realistisk.

Tænk frem
Overvej hvilke ændringer kan der komme i den daglige økonomi? Ændret løn? Familieforøgelse? Udskiftning af bil? Hvad sker der med økonomien, hvis du bliver arbejdsløs eller andet der har betydning for din økonomi.

Sikkerhed og tryghed
Der er mange forskellige låneformer. Nogle er mere sikre end andre, mens nogle kan giver flere søvnløse nætter. Mærk efter hvad der betyder mest for dig – er det trygheden i at kende ydelsen på dit lån mange år frem eller er det at have det lån der lige nu er billigst og samtidig acceptere risikoen for at det kan blive væsentlig dyrere?

Ekstra omkostninger i fremtiden
Overvej hvilke forbedringer af ejendommen der kan blive relevante at foretage på sigt og spørg allerede nu om mulighederne for evt. finansiering. Det er ærgerligt at købe en ejendom, hvor du ikke har råd til nødvendige forbedringer eller har mulighed for at realisere dine drømme om nyt køkken, bad osv.





 
 
Find information om: penge finansguide finans Alt om finans lån aktier
(Hovedkategori: Finansråd)